tirsdag den 26. februar 2008
Kilma-Connie is back
Jeg vil tippe med hatten og kippe med flaget for at Danmark har fået sin Kilma-Connie tilbage. Det er en sand fornøjelse at se hendes indlæg i JP (http://www.kemin.dk/Nyheder/Debatindlaeg_klima.htm). JP's debatsektion har gennem en længere tid udviklet sig til legeplads for bogerlige-kapitalistisk anakister, hvor mantraet frihed, vækst og velstand koster hvad det vil! Væk med "frihed under ansvar" og ind med "mest muligt til mig". Det er derfor en fornøjelse at læse en sand og ren borgerlig argumentation for, hvorfor det er vores borgerpligt at handle for at begrænse den menneskelige påvirkning af kilmaet.
mandag den 18. februar 2008
På tide - indlæg til RAVEN ( De radikale i Nordjyllands medlemblad)
Så sker det lidt på min blog igen, det er lang tid siden og der er sket meget i mellemtiden. Jeg er flyttet fra Nordjylland og hjem til Lolland, da jeg har fået ansættelse ved Lolland kommune som projektmedarbejder.
Så er pt. leder jeg efter lejlighed på Lolland.
Nedenfor er mit afsluttende indlæg som EP-kandidat, det omhandler Reformtraktaten.
På tide
Til dem der ikke ved det, så har jeg valgt ikke at geopstille som EP-kandidater for de radikale i Nordjylland. Det skyldes jeg har fået arbejde ved Lolland Kommune som projektmedarbejder, derfor har jeg rykket pælene i Nordjylland, og vendt hjem til den fede lollandske muld.
Dette har jeg midlertidigt valgt at gøre i en tid, hvor EU står til at bevæge sig fremad igen. Tænkepausen – eller var det Tankepause – er overstået, og vi står med en ny og bedre traktat. Reformtraktaten er en traktat, der bygger på arbejdet det foregik i det europæiske konvent, der blev udmøntet i Forfatningstraktaten.
Konventet var den bredeste og mest åbne måde, hvorpå at der endnu er blevet udarbejdet forhandlingsgrundlag til en traktat på i EU-regi. Forfatningstraktaten blev underkendt i Frankrig og Holland, og var derved færdig. Men det var nødvendigt at reformere EU gældende traktatgrundlag Nice-traktaten, da siden dens indførelse var EU blevet udvidet med det mest af Øst- og Centraleuropa.Derfor kiggede EU-embedsværket og stat- og regeringcheferne på Forfatningstraktatens instiotutionelle forandringsdel, som er en af de tre dele Forfatningstraktaten bestod af. Dette udmøntede sig i Reformtraktaten, som skal reformere EU-institutionerne og tilpasse og styrke EU til den politiske virkelighed.
For det er efter min mening det, som Reformtraktaten gør. Der sker en reformeregulering af EU-institutionen gennem indførelsen af flertalsafgørelser, øgede beføjelser i europaparlamentet, øget indvoldering af de nationale parlamenter i EU-lovgivningsprocessen og muligheden for borgerintierede folkeafstemning i forhold til EU-lovintiativer. Dette er alle forslag, der enten øger EUs interne demokrati, optimere EUs institutioner eller sikre en bedre kobling mellem EU og medlemstaterne.
Der indfører også et EU præsidentskab, der skal give en større kotinuetet i forbindelse med de halvårlige EU-formandskaber. Reformtraktat sikre også EU en diplomatisk oprustning, med indførelsen af en fast EU udenrigsminister, som skal være med til at sikrer en større kontinuitet og derved styrke i EUs fælles udenrigs- og sikkerhedpolitik. Det er efter min mening vigtig, da vi alle står i en brydningstid i forhold til den internationale magtbalance.
På spørgsmålet om disse ændringer burde have ført til en folkeafstemning er mit svar, nej. Jeg mener, at ændringer finde sted indenfor EUs gældende kompentancesfære, og derfor er en folkeafstemning ikke nødvendig.
Til gengæld ønsker jeg os alle held og lykke med at få forbeholdene afskaffet ved de kommende folkeafstemninger. Det er en klar politisk nødvendighed for Danmark at få afskaffet de utidsvarende forbehold især på rets- og forsvaretområdet, for derved sikres Danmark indfyldelse på EUs fremtidige kerneområder retspolitik og udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Til sidste vil jeg sige takke for de små fire år jeg har haft som jeres EP-kandidat, hvor jeg har lært meget gennem de forskellige måder jeg har lavet EU på i Nordjylland, som debattør, oplægsholder læserbrevsskribent og et par gange som gæstlærer. Det har været sjovt, men det er EU-arbejde heldigvist altid.
Claus Brandt Rasmussen
Fhv. EP-kandidat i Nordjylland
Så er pt. leder jeg efter lejlighed på Lolland.
Nedenfor er mit afsluttende indlæg som EP-kandidat, det omhandler Reformtraktaten.
På tide
Til dem der ikke ved det, så har jeg valgt ikke at geopstille som EP-kandidater for de radikale i Nordjylland. Det skyldes jeg har fået arbejde ved Lolland Kommune som projektmedarbejder, derfor har jeg rykket pælene i Nordjylland, og vendt hjem til den fede lollandske muld.
Dette har jeg midlertidigt valgt at gøre i en tid, hvor EU står til at bevæge sig fremad igen. Tænkepausen – eller var det Tankepause – er overstået, og vi står med en ny og bedre traktat. Reformtraktaten er en traktat, der bygger på arbejdet det foregik i det europæiske konvent, der blev udmøntet i Forfatningstraktaten.
Konventet var den bredeste og mest åbne måde, hvorpå at der endnu er blevet udarbejdet forhandlingsgrundlag til en traktat på i EU-regi. Forfatningstraktaten blev underkendt i Frankrig og Holland, og var derved færdig. Men det var nødvendigt at reformere EU gældende traktatgrundlag Nice-traktaten, da siden dens indførelse var EU blevet udvidet med det mest af Øst- og Centraleuropa.Derfor kiggede EU-embedsværket og stat- og regeringcheferne på Forfatningstraktatens instiotutionelle forandringsdel, som er en af de tre dele Forfatningstraktaten bestod af. Dette udmøntede sig i Reformtraktaten, som skal reformere EU-institutionerne og tilpasse og styrke EU til den politiske virkelighed.
For det er efter min mening det, som Reformtraktaten gør. Der sker en reformeregulering af EU-institutionen gennem indførelsen af flertalsafgørelser, øgede beføjelser i europaparlamentet, øget indvoldering af de nationale parlamenter i EU-lovgivningsprocessen og muligheden for borgerintierede folkeafstemning i forhold til EU-lovintiativer. Dette er alle forslag, der enten øger EUs interne demokrati, optimere EUs institutioner eller sikre en bedre kobling mellem EU og medlemstaterne.
Der indfører også et EU præsidentskab, der skal give en større kotinuetet i forbindelse med de halvårlige EU-formandskaber. Reformtraktat sikre også EU en diplomatisk oprustning, med indførelsen af en fast EU udenrigsminister, som skal være med til at sikrer en større kontinuitet og derved styrke i EUs fælles udenrigs- og sikkerhedpolitik. Det er efter min mening vigtig, da vi alle står i en brydningstid i forhold til den internationale magtbalance.
På spørgsmålet om disse ændringer burde have ført til en folkeafstemning er mit svar, nej. Jeg mener, at ændringer finde sted indenfor EUs gældende kompentancesfære, og derfor er en folkeafstemning ikke nødvendig.
Til gengæld ønsker jeg os alle held og lykke med at få forbeholdene afskaffet ved de kommende folkeafstemninger. Det er en klar politisk nødvendighed for Danmark at få afskaffet de utidsvarende forbehold især på rets- og forsvaretområdet, for derved sikres Danmark indfyldelse på EUs fremtidige kerneområder retspolitik og udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Til sidste vil jeg sige takke for de små fire år jeg har haft som jeres EP-kandidat, hvor jeg har lært meget gennem de forskellige måder jeg har lavet EU på i Nordjylland, som debattør, oplægsholder læserbrevsskribent og et par gange som gæstlærer. Det har været sjovt, men det er EU-arbejde heldigvist altid.
Claus Brandt Rasmussen
Fhv. EP-kandidat i Nordjylland
Abonner på:
Opslag (Atom)
