Det er en glædens dag i dag for USA, Europa og verden.
Verden har set fødselen af en ny leder en for en nation og en leder for verden.
Det er en leder, som indgyder os håb, håb om forandringer, forandringer til det bedre for os alle.
En leder, der er den derimitrale modsætning til den nuværende leder, som vi er gennem 8 år er blevet lede og kede af til et hadets punkt, hvor det ikke kun var lederen der blev lagt for had, men også nationen han ledede.
Så velkommen til forandring dit navn er Obama.
onsdag den 5. november 2008
onsdag den 30. juli 2008
Fingerne i Kagedåsen
Det er aldrig sjovt at blive fanget med fingerne i kagedåse, men det nytter altså ikke noget at blive sur på den der fanger eén med fingerne deri.
Denne analogi passer vel meget godt på regeringen og de regeringsbærende partiers attitude i disse dage. Ministerer og ordfører er blevet godt og grundig sure på EF-domstolen for at have fanget dem med fingerne nede i den politiske kagedåse.
Men det er ligemeget hvor mange gange ministerer og ordfører siger: "Domstolen politiserer", "kompentence overskridelse" eller "Udemokratiske". Da, disse udtaleser bliver ikke mere rigtige af det.
EF-domstolen har gjort, hvad den er blevet sat i verden for. EF-domstolen har på baggrund af EU-retten afsagt en dom i en konkret sag, og det må danske ministre og ordfører drage deres politiske konklusioner udfra, og så tage politiske handling derfra. Men det eneste der ikke nytter noget er at blive fornærmet, det er jo ikke en nyhed at EF-domstol har den øverste suværenitet.
Den suværenitet har EF-domstolen haft i Danmark siden 1. januar 1973, da vi blev medlemmer af EF og derved tilsluttede os Rom-traktaten. Derudover er en konkrekte sag haft sit udgangspunkt i Nice-traktatens § 18, og Nice-traktat tilsluttede Danmark d. 1 januar 2000 på baggrund af af en Folketingsbeslutning.
I spørgsmålet om EF-domstolen har overskridet sit mandat, så har EF-domstolen netop opfyldt sit mandat. Det er EF-domstolens opgave at opretholde traktater og øvrige EU-ret i forhold til konkrete sager, og det er hvad EF-domstolen har gjort i denne sag.
Derudover skal det tilføjes at siden Rom-traktaten har EF-domstolen i tvivlsspørgsmål skulle fremme EU-integrationen. Så hvis man synes at EF-domstolen politisere, så skyldes det, at det er den blev forordnet til af Stats- og regeringschefer, ministrer og i Danmark af folket gennem traktaterne.
Så kære ministrer og ordfører lad nu vær med at blive sure over, at I er blevet fanget med fingerene i kagedåse.
Denne analogi passer vel meget godt på regeringen og de regeringsbærende partiers attitude i disse dage. Ministerer og ordfører er blevet godt og grundig sure på EF-domstolen for at have fanget dem med fingerne nede i den politiske kagedåse.
Men det er ligemeget hvor mange gange ministerer og ordfører siger: "Domstolen politiserer", "kompentence overskridelse" eller "Udemokratiske". Da, disse udtaleser bliver ikke mere rigtige af det.
EF-domstolen har gjort, hvad den er blevet sat i verden for. EF-domstolen har på baggrund af EU-retten afsagt en dom i en konkret sag, og det må danske ministre og ordfører drage deres politiske konklusioner udfra, og så tage politiske handling derfra. Men det eneste der ikke nytter noget er at blive fornærmet, det er jo ikke en nyhed at EF-domstol har den øverste suværenitet.
Den suværenitet har EF-domstolen haft i Danmark siden 1. januar 1973, da vi blev medlemmer af EF og derved tilsluttede os Rom-traktaten. Derudover er en konkrekte sag haft sit udgangspunkt i Nice-traktatens § 18, og Nice-traktat tilsluttede Danmark d. 1 januar 2000 på baggrund af af en Folketingsbeslutning.
I spørgsmålet om EF-domstolen har overskridet sit mandat, så har EF-domstolen netop opfyldt sit mandat. Det er EF-domstolens opgave at opretholde traktater og øvrige EU-ret i forhold til konkrete sager, og det er hvad EF-domstolen har gjort i denne sag.
Derudover skal det tilføjes at siden Rom-traktaten har EF-domstolen i tvivlsspørgsmål skulle fremme EU-integrationen. Så hvis man synes at EF-domstolen politisere, så skyldes det, at det er den blev forordnet til af Stats- og regeringschefer, ministrer og i Danmark af folket gennem traktaterne.
Så kære ministrer og ordfører lad nu vær med at blive sure over, at I er blevet fanget med fingerene i kagedåse.
torsdag den 10. april 2008
A-kraft er nødvendig
A-kraften er en nødvendig energikilde, hvis vi i fremtiden ønsker at bibeholde vores nuværende energiforbrug. Hvis vi forsat skal have energi til vores mobiler, bærbare, ipods mm., så bliver vi på politisk niveau nødt til at anerkende, at vi skal have en bred funderet energistrategi. En energistrategi som baseres på alt fra olie-, kul-, vind-, sol-, bio- og atomenergi. Vi må bryde med den dansk anti a-kraft holdning, og se a-kraf som endnu en ben i en dansk/europæisk energistrategi.
onsdag den 12. marts 2008
Villy, hvor blev den sindige jyde af?
Det var et af dine personlige karakteristika, som jeg satte allermest pris på. Er det et af børnene, der måtte skylles ud med badevandet, da du skulle skabe din nye medieprofil?
Jeg synes, det er en skam, at du nu har stillet dig op i rækken af politikere, der gør brug af den perfide tone, når de skal promovere sig selv i den politiske debat.
Hvornår går virkeligheden op for politikere og debattører, at sådanne perfide diskursiveringer af brandfarlig emner som Muhammed-krisen, Muhammed-"krisen" II og Hizb-ut-Tahrir er med til at polarisere debatten og mennesker.
Medmindre disse politikere og debattører ønsker den åbne, varme og muligt blodige konflikt for egen vindings skyld, så burde de i stedet tage arbejdstøjet på og fokusere på realpolitisk eog pragmatiske løsninger på de problemer, som vi står overfor i forhold til integration af hele mennesker. Hele mennesker med hver deres kultur, modersmål og deraf følgende kulturopfattelse og historie, men det er der ikke fokus på. Nej, for det er lettere at slå politisk mønt på at gøre sine politiske modstandere til endimensionale dæmoner, der bare skal vende hjem til helvede.
Kære Villy, jeg havde forventet mere af dig og af SF, men jeg forstår og kender til meningsmålingens berusende kraft. Jeg forstår og er enig i at Hizb-ut-Tahrir synspunkter kan vække en række stærke følelser hos frisindede mennesker, men så må man tælle til ti, og huske sig selv på det ansvar man har som borger for at bevarer et vist niveau i det offentlige rum og i den politiske debat, og dette gælder især for en formand for et politisk parti repræsenteret i Folketinget.
Jeg synes, det er en skam, at du nu har stillet dig op i rækken af politikere, der gør brug af den perfide tone, når de skal promovere sig selv i den politiske debat.
Hvornår går virkeligheden op for politikere og debattører, at sådanne perfide diskursiveringer af brandfarlig emner som Muhammed-krisen, Muhammed-"krisen" II og Hizb-ut-Tahrir er med til at polarisere debatten og mennesker.
Medmindre disse politikere og debattører ønsker den åbne, varme og muligt blodige konflikt for egen vindings skyld, så burde de i stedet tage arbejdstøjet på og fokusere på realpolitisk eog pragmatiske løsninger på de problemer, som vi står overfor i forhold til integration af hele mennesker. Hele mennesker med hver deres kultur, modersmål og deraf følgende kulturopfattelse og historie, men det er der ikke fokus på. Nej, for det er lettere at slå politisk mønt på at gøre sine politiske modstandere til endimensionale dæmoner, der bare skal vende hjem til helvede.
Kære Villy, jeg havde forventet mere af dig og af SF, men jeg forstår og kender til meningsmålingens berusende kraft. Jeg forstår og er enig i at Hizb-ut-Tahrir synspunkter kan vække en række stærke følelser hos frisindede mennesker, men så må man tælle til ti, og huske sig selv på det ansvar man har som borger for at bevarer et vist niveau i det offentlige rum og i den politiske debat, og dette gælder især for en formand for et politisk parti repræsenteret i Folketinget.
tirsdag den 26. februar 2008
Kilma-Connie is back
Jeg vil tippe med hatten og kippe med flaget for at Danmark har fået sin Kilma-Connie tilbage. Det er en sand fornøjelse at se hendes indlæg i JP (http://www.kemin.dk/Nyheder/Debatindlaeg_klima.htm). JP's debatsektion har gennem en længere tid udviklet sig til legeplads for bogerlige-kapitalistisk anakister, hvor mantraet frihed, vækst og velstand koster hvad det vil! Væk med "frihed under ansvar" og ind med "mest muligt til mig". Det er derfor en fornøjelse at læse en sand og ren borgerlig argumentation for, hvorfor det er vores borgerpligt at handle for at begrænse den menneskelige påvirkning af kilmaet.
mandag den 18. februar 2008
På tide - indlæg til RAVEN ( De radikale i Nordjyllands medlemblad)
Så sker det lidt på min blog igen, det er lang tid siden og der er sket meget i mellemtiden. Jeg er flyttet fra Nordjylland og hjem til Lolland, da jeg har fået ansættelse ved Lolland kommune som projektmedarbejder.
Så er pt. leder jeg efter lejlighed på Lolland.
Nedenfor er mit afsluttende indlæg som EP-kandidat, det omhandler Reformtraktaten.
På tide
Til dem der ikke ved det, så har jeg valgt ikke at geopstille som EP-kandidater for de radikale i Nordjylland. Det skyldes jeg har fået arbejde ved Lolland Kommune som projektmedarbejder, derfor har jeg rykket pælene i Nordjylland, og vendt hjem til den fede lollandske muld.
Dette har jeg midlertidigt valgt at gøre i en tid, hvor EU står til at bevæge sig fremad igen. Tænkepausen – eller var det Tankepause – er overstået, og vi står med en ny og bedre traktat. Reformtraktaten er en traktat, der bygger på arbejdet det foregik i det europæiske konvent, der blev udmøntet i Forfatningstraktaten.
Konventet var den bredeste og mest åbne måde, hvorpå at der endnu er blevet udarbejdet forhandlingsgrundlag til en traktat på i EU-regi. Forfatningstraktaten blev underkendt i Frankrig og Holland, og var derved færdig. Men det var nødvendigt at reformere EU gældende traktatgrundlag Nice-traktaten, da siden dens indførelse var EU blevet udvidet med det mest af Øst- og Centraleuropa.Derfor kiggede EU-embedsværket og stat- og regeringcheferne på Forfatningstraktatens instiotutionelle forandringsdel, som er en af de tre dele Forfatningstraktaten bestod af. Dette udmøntede sig i Reformtraktaten, som skal reformere EU-institutionerne og tilpasse og styrke EU til den politiske virkelighed.
For det er efter min mening det, som Reformtraktaten gør. Der sker en reformeregulering af EU-institutionen gennem indførelsen af flertalsafgørelser, øgede beføjelser i europaparlamentet, øget indvoldering af de nationale parlamenter i EU-lovgivningsprocessen og muligheden for borgerintierede folkeafstemning i forhold til EU-lovintiativer. Dette er alle forslag, der enten øger EUs interne demokrati, optimere EUs institutioner eller sikre en bedre kobling mellem EU og medlemstaterne.
Der indfører også et EU præsidentskab, der skal give en større kotinuetet i forbindelse med de halvårlige EU-formandskaber. Reformtraktat sikre også EU en diplomatisk oprustning, med indførelsen af en fast EU udenrigsminister, som skal være med til at sikrer en større kontinuitet og derved styrke i EUs fælles udenrigs- og sikkerhedpolitik. Det er efter min mening vigtig, da vi alle står i en brydningstid i forhold til den internationale magtbalance.
På spørgsmålet om disse ændringer burde have ført til en folkeafstemning er mit svar, nej. Jeg mener, at ændringer finde sted indenfor EUs gældende kompentancesfære, og derfor er en folkeafstemning ikke nødvendig.
Til gengæld ønsker jeg os alle held og lykke med at få forbeholdene afskaffet ved de kommende folkeafstemninger. Det er en klar politisk nødvendighed for Danmark at få afskaffet de utidsvarende forbehold især på rets- og forsvaretområdet, for derved sikres Danmark indfyldelse på EUs fremtidige kerneområder retspolitik og udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Til sidste vil jeg sige takke for de små fire år jeg har haft som jeres EP-kandidat, hvor jeg har lært meget gennem de forskellige måder jeg har lavet EU på i Nordjylland, som debattør, oplægsholder læserbrevsskribent og et par gange som gæstlærer. Det har været sjovt, men det er EU-arbejde heldigvist altid.
Claus Brandt Rasmussen
Fhv. EP-kandidat i Nordjylland
Så er pt. leder jeg efter lejlighed på Lolland.
Nedenfor er mit afsluttende indlæg som EP-kandidat, det omhandler Reformtraktaten.
På tide
Til dem der ikke ved det, så har jeg valgt ikke at geopstille som EP-kandidater for de radikale i Nordjylland. Det skyldes jeg har fået arbejde ved Lolland Kommune som projektmedarbejder, derfor har jeg rykket pælene i Nordjylland, og vendt hjem til den fede lollandske muld.
Dette har jeg midlertidigt valgt at gøre i en tid, hvor EU står til at bevæge sig fremad igen. Tænkepausen – eller var det Tankepause – er overstået, og vi står med en ny og bedre traktat. Reformtraktaten er en traktat, der bygger på arbejdet det foregik i det europæiske konvent, der blev udmøntet i Forfatningstraktaten.
Konventet var den bredeste og mest åbne måde, hvorpå at der endnu er blevet udarbejdet forhandlingsgrundlag til en traktat på i EU-regi. Forfatningstraktaten blev underkendt i Frankrig og Holland, og var derved færdig. Men det var nødvendigt at reformere EU gældende traktatgrundlag Nice-traktaten, da siden dens indførelse var EU blevet udvidet med det mest af Øst- og Centraleuropa.Derfor kiggede EU-embedsværket og stat- og regeringcheferne på Forfatningstraktatens instiotutionelle forandringsdel, som er en af de tre dele Forfatningstraktaten bestod af. Dette udmøntede sig i Reformtraktaten, som skal reformere EU-institutionerne og tilpasse og styrke EU til den politiske virkelighed.
For det er efter min mening det, som Reformtraktaten gør. Der sker en reformeregulering af EU-institutionen gennem indførelsen af flertalsafgørelser, øgede beføjelser i europaparlamentet, øget indvoldering af de nationale parlamenter i EU-lovgivningsprocessen og muligheden for borgerintierede folkeafstemning i forhold til EU-lovintiativer. Dette er alle forslag, der enten øger EUs interne demokrati, optimere EUs institutioner eller sikre en bedre kobling mellem EU og medlemstaterne.
Der indfører også et EU præsidentskab, der skal give en større kotinuetet i forbindelse med de halvårlige EU-formandskaber. Reformtraktat sikre også EU en diplomatisk oprustning, med indførelsen af en fast EU udenrigsminister, som skal være med til at sikrer en større kontinuitet og derved styrke i EUs fælles udenrigs- og sikkerhedpolitik. Det er efter min mening vigtig, da vi alle står i en brydningstid i forhold til den internationale magtbalance.
På spørgsmålet om disse ændringer burde have ført til en folkeafstemning er mit svar, nej. Jeg mener, at ændringer finde sted indenfor EUs gældende kompentancesfære, og derfor er en folkeafstemning ikke nødvendig.
Til gengæld ønsker jeg os alle held og lykke med at få forbeholdene afskaffet ved de kommende folkeafstemninger. Det er en klar politisk nødvendighed for Danmark at få afskaffet de utidsvarende forbehold især på rets- og forsvaretområdet, for derved sikres Danmark indfyldelse på EUs fremtidige kerneområder retspolitik og udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Til sidste vil jeg sige takke for de små fire år jeg har haft som jeres EP-kandidat, hvor jeg har lært meget gennem de forskellige måder jeg har lavet EU på i Nordjylland, som debattør, oplægsholder læserbrevsskribent og et par gange som gæstlærer. Det har været sjovt, men det er EU-arbejde heldigvist altid.
Claus Brandt Rasmussen
Fhv. EP-kandidat i Nordjylland
Abonner på:
Opslag (Atom)
