Lolland kommune sætter en trist rekord ved at have forholdsvist flest unge uden job.
I alt 14 % af alle mellem 16 og 29 år i Lolland kommune har ikke noget job, men er under en eller anden form for forsørgelse. Dette skal ændres, da ledighed er roden til alt ondt.
Det Radikale Venstre vil arbejde for et endnu bedre samarbejde mellem kommunen og de lokale arbejdsgivere for at skabe flere job til unge.
Samtidig vil vi arbejde for til stadighed at forbedre de unges jobmæssige forudsætninger og via målrettede uddannelsesforløb og kommunal jobtræning vil vi øge de unges muligheder for varig beskæftigelse.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar