tirsdag den 8. maj 2007

Det Radikale Venstre og Ny alliance

Jeg har svært ved at forstå den måde, hvorpå de danske avisledere har langet ud efter Marianne Jelved. Marianne Jelved har været en stærk leder for Det Radikale Venstre folketingsgruppe, som har ledt partiet mod "nye solbeskinende højder", som Anders Samuelsen ville sige det. I Marianne Jelved tid, som formand for folketingsgruppe, er Det Radikale Venstre blevet et parti, der har fået styrken til at stå alene, i en ugunstig parlamentarisk situation, fordi det er stærkt politiske grundlag at stå på. Ja Det Radikale Venstres "en anden vej for Danmark", er åbenbart en så stærkt grund, at Ny alliance har valgt at kopiere deres fire hovedpunkter, fra netop dette program. Derved bekæfter Ny alliance netop, at Det Radikale Venstres samfundsanalyse er korrekt. Derved er Ny alliance ikke en modstander for Det Radikale Venstre, men en mulig samarbejdspartner. En samarbejdspartner, der taler til centrum-højre borgerlige, som Det Radikale Venstre ikke kan, da jeg mener Det Radikale Venstre altid har været et centrum-venstre parti. Derfor har dansk politik med Det Radikale Venstre og Ny alliance nu igen fået diversitet på midten, som jeg mener er en ubetinget fordel for Danmark og dets borgere.

1 kommentar:

Clemme sagde ...

Hej Brandt.
Mange tak for din hilsen på vores hjemmeside og stort tillykke med din "nye" hjemmeside og blog. Det er en super flot hjemmeside, du har fået lavet - glæder mig til at følge det politiske indhold. Jeg håber at din kommende valgkamp lykkes, så vi endelig kan få lidt gang i EU. Endelig skal du have held og lykke til eksamen. Jeg er sikker på du tager dem med storm.

Venlig hilsen
Clemme (Silkeborg)